Samtaler med par

Parterapi

Parforholdet er en af de mest interessante, men også vanskeligste opgaver, mennesker stilles overfor i livet. Det er til gengæld også en af de mest givende relationer, vi kan have. Den nære og unikke relation, vi danner til et andet menneske, er noget helt særligt, og derfor er det også vigtigt, at bruge tid og energi på at passe og pleje parforholdet. Der vil altid opstå udfordringer, som kan være svære at håndtere på tomandshånd, og i sådanne tilfælde kan det være hjælpsomt at komme hos en parterapeut.

Parterapi og individuelle samtaler er i bund og grund ikke meget forskellige. I begge typer af samtaleterapi arbejdes der med at identificere og ændre de mønstre, der påvirker jeres hverdag negativt.

Natur samtale
Blomster natur

Parterapi giver rum til at løse de svære konflikter man kan støde på. Det kan være, I står og kun kan finde en løsning tilbage på problemet: skilsmisse. Her vil samtalerne give rum til jer, som individer, men også hjælpe jer med at finde frem til de håb og drømme, I har for jeres forhold.

Det kan også være, I allerede er nået til en beslutning om skilsmisse, men gerne vil sikre, at forholdet bliver afsluttet på en god måde, f.eks. til gavn for jeres børn. Her vil terapisamtalerne arbejde på at støtte jer i at komme godt videre.

Parterapi er også for jer, som ikke er truet af skilsmisse eller lignende, men blot vil forbedre forholdet og måske genfinde en forsvundet gnist mellem jer. Parsamtalen skal skabe rammer for jer, hvor I føler jer trygge og lyttet til, så kontakten, forståelsen og gnisten mellem jer kan genskabes og udvikles.

 

Parterapi er for alle, der føler et behov for det, f.eks. hvis I:

  • Ønsker at gøre et godt forhold endnu bedre
  • Ønsker fælles udvikling og vækst
  • Længes efter mere nærvær
  • Vil lære at prioritere hinanden bedre

Eller hvis I står ved et mere kritisk punkt i jeres forhold:

  • I kan ikke længere overskue forholdet
  • I kan ikke finde glæden i at være sammen
  • I ønsker at give forholdet en sidste chance
  • I har brug for hjælp til at afslutte forholdet ordentligt og komme videre
  • I bliver udfordret af en traumatisk bagage

Hvad end I kommer med af udfordringer og ønsker, er I velkomne hos mig.

Sti
Blomster natur

Parterapi hos mig foregår i Videbæk, som er en mindre by der ligger i Region Midtjylland. Videbæk er indenfor en rimelig køreafstand, hvis man bor i en af de omkringliggende byer som:

  • Herning
  • Holstebro
  • Skjern
  • Brande
  • Kibæk
  • Aulum
  • Ulfborg

Hos mig foregår terapi for par i rolige og behagelige rammer, omgivet af natur. Parterapi foregår i Terapihuset som ligger bagerst i min have. Intentionen med denne placering er være et sted, hvor alle kan føle sig trygge.